Konceptet
- Hjem
- Konceptet
Fællesskab & Faglighed
Ved at fokusere på fællesskab skaber Graducation et forum, hvor unge professionelle kan udveksle erfaringer og støtte hinanden i et netværksforløb. Vi opbygger både psykosociale og tekniske kompetencer, der skal styrke deltagernes arbejdspraksis på både kort og lang sigt.
Advokatuldmægtige vil opnå 18 obligatoriske efteruddannelsestimer på forløbet.
Bliv en del af et Graducation-forløb
På vores forløb bliver du en del af et fast netværk, der mødes ca. hver anden måned fra kursusstart og et år frem. Halvdelen af gangene er kursusdage, mens de resterende er aftener, hvor vi tager ud og spiser eller anden aktivitet, hvor der vil være forskellige temaer.
Kursusdagene består typisk af netværkselementer samt to større, faglige indslag. Det ene vil fokusere på hard skills som eksempelvis Kunstig Intelligens, mens det andet vil have sigte på erhvervspsykologiske temaer som eksempelvis EQ, stresshåndtering eller lignende. Al undervisning vil have det primære sigte at forbedre kursisternes arbejdspraksis. I nogle tilfælde vil netværkene være kategoriseret efter profession, og i andre tilfælde er det blandet. Indholdet vil naturligvis tilpasses. Læs mere under aktuelle forløb.
De gode argumenter
En række undersøgelser, heriblandt Magisterforenings arbejdsmiljøanalyse, viser, at hver fjerde unge mellem 25-30 ikke har et godt psykisk arbejdsmiljø. Inden for den seneste måned har 20% søgt et andet job.
Kilde: https://dm.dk/media/37922/unges-arbejdsmiljoe.pdf
Gallup anslår, at omkostningerne forbundet med at finde en tilfredsstillende afløser for en medarbejder svarer til mellem halvdelen og to gange den oprindelige medarbejders løn. Hvis vedkommende fik 40.000 DKK om måneden, kan det altså risikere at koste helt op til 960.000 DKK.
Kilde: https://www.randstad.dk/hr-trends-og-tendenser/ansaettelse/de-reelle-omkostninger-ved-en-hoej-medarbejderomsaetning/
Harvard Business Review dokumenterer i artiklen “the power of work friends”, hvordan gode relationer i arbejdslivet forbedrer den enkeltes performance, sænker stressniveauet og styrker fastholdelsesevnen markant.
Kilde: https://hbr.org/2022/10/the-power-of-work-friends